torsdag den 6. december 2012

Vævestuen Ulsted i december 2012

Vi havde bestyrelsesmøde i Ulsted og jeg havde lige taget kameraet med. Ikke alle billederne er lige skarpe, men jeg håber I kan se de flotte vævninger.
Ane-Marie væver på dobbeltvævede tørklæder/sjaler i uld.

Rød dug fra Garnhuste i Kinna. Såldrejl + lærred, trenden er i 8/2 bomuld.
Det er Bodil der væver på den røde dug.
Pigerne i Ulsted har arvet en jern-bagbom med en hvid bommuldstrend på, og da den ikke kan sidde på væven på normal vis, er der fikset en lille gulvholder med et lod som stopklods. Storm P ? - ja, men det funker.
Trenden på jernbommen var søllet med lakerede bomuldssøller ved ankomst.
og bundet op i både lærred og kipper.
Juledug i drejl på 2 partier, 10 skafter og 10 tramper. Grundbinding er 5 skaft satin.
Grethe væver på den flotte juledug.
Blå dækkeservietter i en kombination mellem lærred og 3/1 kipper.
Her tæt på, så man kan se det fine relief.
Her kommer opskriften, hvis du undre dig over hvordan det dog er lavet.
Viskestykker i meget tyndt merciseret bomuld med 24 tråde pr. cm.
Drejl på 8 skaft i 3/1 kipper.
Her tættere på.
Dug i sildeben med sort panamakant.
Panamakanter er noget af det flotteste der findes.








tirsdag den 20. november 2012

Inspirerende farvelære-kursus

Vi var omkring 20 deltagere til farvekursus med Ida-Marie Müller søndag d.4. november.
Vi var spændte på hvad dagen ville bringe. Vi startede med morgenkaffe og derefter gik Ida-Marie igang med at fortælle om farverteori ved Goethe og Itten.
Var vi forår, sommer, efterår eller vinter i de farvevalg vi havde gjort.
Hver kursist medbragte 5 - 10 ting og sager i yndlingsfarver. Man skulle så ved hjælp af medbragte ting finde stoflapper i de farver der passede til.

Derefter klistrede og klippede vi, så vi havde mange små farvede knapper, der blev limet på et ark papir.




Her et eksempel på valg af farver og medbragte ting


Og her et andet valg


.....endnu et valg med blå og orange.


Farver til den mere dusede side.


Derefter blev vi hver især analyseret, det var ret sjovt.
Havde vi valgt varme eller kolde farver?
Vi blev sat i bås med hvilke farver, der var vores grundfarver, enten varm eller kold gul, varm eller kold rød, varm eller kold blå.
-Se den røde her er kold ligesom den der!

Lutter lyttende kvinder


Inga var ikke helt enig med Ida-Marie..


-Kan det nu passe, hmmmm..


- her blev det kold blå, kold rød og varm gul


- kold blå, varm rød og varm gul


Da vi alle var blevet testet, skulle vi til at blande farver i de 3 grundfarver vi hver havde fået.
Dybt koncentrerede var vi, farver blev blandet og prikker og dutter malet.


og andre former :o)


Hver kursist fik et kompendie med hjem til nærmere studie.
Tak til Ida-Marie for en dejlig dag

mandag den 15. oktober 2012

Håndarbejdets Dag 2012

Vævestuen Ulsted og Vævestuen Striben

holder åbent hus, hvor alle interesserede er velkomne til at se hvordan vi væver 
– og der er kaffe på kanden. :o) 

Det sker: 

Vævestuen Ulsted: onsdag d.31. oktober kl.19 - 21 
Vestergade 77, Ulsted, 9370 Hals 
og 
Vævestuen Striben: torsdag d. 1. november kl.19 - 21 
Stribenvej 42, V. Hassing, 9310 Vodskov 

Lidt historie: 1997 var start-året for en landsdækkende dag til synliggørelse af Håndarbejdets mange facetter. Gennem alle tider har Håndarbejde været nødvendigt for at få tøj på kroppen, men da industrialiseringen tog over blev Håndarbejdet mere til udsmykning, design og kunsthåndværk.

Håndarbejde har haft sine op og nedture, men efter nogle år hvor håndarbejdet har været nedprioriteret, glemt og gammeldags, har det igen fået en opblomstring, hvor nytænkning af de traditionelle teknikker mixes og blandes, både i materiale og udtryk.

Håndarbejdets Dag markeres i hele landet, altid den første torsdag i November.
(Ulsted har dog valgt at have åbent hus d.31.oktober, da det er deres faste væveaften) 
Striben Vævestuen

Ulsted Vævestue
Slæb naboer og venner med.
Vel mødt ! 
vævehilsen
Østvendsyssels Vævekreds

torsdag den 20. september 2012

Kursus i farvelære

 

 

Kursus i farvelære


Endelig lykkedes det, kurset i farvelære er nu på plads. Vi har været så heldige at få Ida-Marie Müller til at komme og undervise os.


Kurset omhandler farvelære bygget på Goethes og Ittens farvelære. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne farveholdninger og yndlingsfarver. Du vil blive udfordret i og guidet til at få inspiration til nye vovede farvesammensætninger. Hver kursist medbringer 5 ting, der afspejler din yndlingsfarve, dette kan være et postkort, sjal eller en nipsting, det vigtigste er, at du kan líde farverne deri.

Rent praktisk medbringes også madpakke, papir, blyant og farveblyanter.

Kurset afholdes d. 4.11. 2011 kl. 9 - 16 enten på Striben eller Vestergade 77, Ulsted. Dette afhænger af deltagerantallet og oplyses senere. Gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Pris 400 kr.
Pris for pensionister bosiddende i Aalborg kommune 325 kr.

Bindende tilmelding til Kirsten Bengtson thyboesminde@gmail.com  eller
Grete Botne botne@mail.com sidste tilmeldingsdag d. 13.oktober 2012.
I menuen til venstre kan man finde et link til Ida-Marie Müllers kompendie i farvelære.

torsdag den 30. august 2012

Båndvævning

Jeg er kommet til at købe en båndvæv.........
Ved hjælp af Yout Tube og diverse billeder er det lykkedes mig at få den til at køre.

Båndvæven er en simpel væv, man kan væve lærredsbånd på.
Den fylder ikke meget og er nem at have med rundt.

Båndet er vævet i 16/2 bomuld, lige tyndt nok at arbejde med,
næste gang vil jeg bruge 16/2 dobbelt.

Skellet, hver anden tråd er søllet i halvsøllen og går op over den øverste pind,
de andre går lige igennem.
Det ene skel fremkommer ved at man skubber de usøllede tråde nedefter.


Det andet skel fremkommer ved at man skubber de usøllede tråde opefter.
En sjov lille væv at hygge med.
Det sværeste er at få pæne kanter på båndet, det islæt man bruger kan med fordel være tyndere end trenden.

Det er vist ikke helt efter forskrifterne denne væv er sat op, men det fungerer.
På You Tube kan man finde flere små film ved at søge på : Inkle Loom
  

torsdag den 9. august 2012

Sommerferie projekt

Jeg har været i sommerhus på Læsø en uge, og mit projekt var at komme igang med brikvævning igen. Jeg bruger som regel båndene til stropper i viskestykker, men denne gang skulle det gerne blive til bindebånd på et forklæde. Den kvikke blogger vil opdage at det minder da utrolig meget om det dobbeltvævede tørklæde i regnbuefarver og det er ganske rigtigt. En del af trenden skal blive til et forklæde til min mor, men det må I endelig ikke sige til hende, for det er en overraskelse.
Mit vævebræt lavet af et gammelt stykke egetræ.

En rulle bindebånd...
...og helt tæt på.
Min drøm er at lære lidt mere om brikvævning, at prøve at væve et stykke
 med vikingemønster, hvor brikkerne både drejes frem og tilbage.

fredag den 20. juli 2012

Nedklipning af duge

Der var nedklipning af 3 flotte duge igår i Vævestuen Striben.
Traditionen tro fik vi rødvin til kaffen, det plejer vi ved nedklipning.
Så vidt jeg husker er det en opskrift af Winnie Poulsen,
satin på 2 partier, 10 skaft og 10 tramper.


Karin viser sin dug frem.

Birgitte, Karin og Ella. Karin er glad over at få sin dug med hjem.
 Bemærk rødvin og Dortes nybagte vaniljekranse!!

Dorte viser stolt sin første dug frem
og her dug nummer to, meget lang dug

Alle 3 duge er utrolig flotte.

onsdag den 18. juli 2012

I menuen til venstre i Links til foreninger m.m. har jeg lagt 2 nye link.
Den ene til Ida Marie Müllers kompendie i farvelære og det andet til Color Scheme Designer.
I farvekompendiet kan man lære teoretisk om farvernes indvirken på hinanden og i Color Scheme Designer kan man rent visuelt sætte farver sammen, og få en ide om hvad for farver der klæder hinanden og i hvilket forhold.

fredag den 22. juni 2012

Dobbeltvævet tørklæde i regnbuefarver

Så er der premiere på den første private fremvisning. Jeg håber at mange af vore medlemmer vil oprette sig som forfattere, så vi kan se hvad vi går og væver på vævene derhjemme.

Jeg er igang med et tørklæde i dobbeltvævet lærred i regnbue farver. der er 24 tråde pr. cm , altså 12 i hvert lag. Jeg slår det skånsomt sammen for at det ikke skal blive for tæt og stift. Jeg er spændt på resultatet. Når jeg er færdig med det første tørklæde, klipper jeg det ned, så jeg se om det er tilpas eller for tæt. Er det for tæt ritter jeg det om.

fra vævesiden.

"bagsiden" fra den ene side
"bagsiden fra den anden side.

Her er et link til opskriften. Det vil altså sige min fordanskede opskrift, det er en opskrift fra en amerikansk vævebog der er omskevet til skandinavisk opbinding.Det er muligt den er mangelfuld, men det er mest en vejledning, så jeg ikke helt glemmer hvordan jeg har gjort :o)

Søndag d.24. juni -Jeg har rettet linket og det skulle virke nu.