tirsdag den 11. november 2014

Åbent hus i Vævestuen i Ulsted

Lørdag den 8. november var der åbent hus i Vævestuen i Ulsted. Onsdagen før havde vi medbragt eksempler på vores vævearbejder, og alt blev forberedt til lørdagen.

Lørdag morgen blev kaffe og te gjort klar, hjemmebagte kager blev sat frem, og vi ventede spændt på at få besøg. Hele dagen var der en jævn strøm af gæster. De var meget interesserede i at se vores udstilling og det, som vi havde på vævene. Vi fik en masse dejlig snak om vævning og siger tak til alle gæsterne.

Eksempler på duge, dobbeltvævet halstørklæde, grydeunderlag og taske. 

Tasker og dækkeservietter fra samme trend, silketørklæder, to af dem fra damaskvæven og beklædning. 

Flere duge, dækkeservietter, halstørklæder og sølvtøjsrulle i dobbeltvævning.  

Skønne puder og igen et tørklæde.

Forskellige viskestykker.

Igen en masse tørklæder. Det er dejligt at væve tørklæder.

Tørklæde i en form for taquetè.

Et af silketørklæderne fra damaskvæven. 

Tørklæde i smukke farver.

Til sidst to viskestykker vævet med skelblad (inspiration fra kursus i Auning).


tirsdag den 4. november 2014

Nyt fra Vævestuen i Ulsted


I Vævestuen i Ulsted fik vi langt om længe klippet damaskvæven ned. Tørklæderne blev meget forskellige, som det ses her. Trenden er sort silke 60/2, og vi har hver især valgt farve og mønster til eget tørklæde. Grundbindingen er en 6 skaftsatin, og der er 20 mønsterskafter.


Grydeunderlaget her er lavet af materialer indkøbt i Sverige. Trenden er hør og islættet er piassava. Vi har netop sat en lignende vævning op i Vævestuen med en trend af fiskegarn.