søndag den 24. marts 2013

Trine på udstilling i USA

Trine: "Jeg blev for et år siden blev inviteret med til at lave et vægtæppe/rumdeler til en udstilling sammen med min søn. Det skulle være i HV teknik, en teknik som jeg ikke havde bidt mærke i, men da jeg fik spurgt mig for, kendte jeg den udmærket, men havde aldrig prøvet at bruge den. Jeg var selvfølgelig stolt, men også nervøs for om jeg kunne lave et tilfredsstillende arbejde.
Det skulle udstilles i Saarinen House udenfor Detroit, som var Saarinen familiens private hus, Eliel Saarinen var finsk arkitekt og Loia væver, hun bragte teknikken med til USA. Alle tæpper og gardiner er vævet af hende i mer eller mindre HV teknik."



"Jeg blev inviteret til at væve et tæppe/rumdeler, som skulle være bagrund for en keramisk skulptur."
"Det var en bunden opgave.
Tæppet skulle være grønt ca 140 x 250 cm, vævet i hør, være transperant ned 8 store grove mørke oktagoner i HV teknik på lærredsbund.
Jeg havde meget svært ved at finde garn i farven, og endte med trend i hør 16/2, lærred islæt i lindtov 6/1 og indpluk hør 4/1, i 2 forsk.grøne farver dvs. at oktagonerne fik 3 tråde i islæt, det var den største udfordring, så meget islæt i oktagonerne og samtidig holde vævningen i balance.
Kam: 60/10 og Islæt: 6 tr./cm "

Her ses det endelige resultat sammen med sønnens skulptur på udstilling i USA.
Helt tæt på.
og langt fra.
Se mere om huset  her 
og Trines søn her

torsdag den 14. marts 2013

Generalforsamling d.6.marts 2013

Vi havde i sidste uge generalforsamling i Ulsted. Der var mødt 20 vævere op til en hyggelig aften. Da turen rundt blandt vævene var overstået, indledte vi aftenen med den formelle del. Ny i bestyrelsen blev Mette Svanborg, Margit Ammitzbøll valgte ikke at genopstille. De øvrige i bestyrelsen blev genvalgt. Aftenen sluttede af med et dejligt traktement som husrådet i Ulsted havde sørget for.

Bestyrelsen og ordstyrer er klar til at indlede generalforsamlingen
Formandens beretning
Nogle af de fremmødte