Små historier

Inspirationskursus med Winnie  

    

Lørdag d. 1. marts var en dag jeg, og vist også mange andre, havde set frem til: Winnie Poulsen skulle komme for at holde inspirationskursus. I programmet stod der lidt om fyldige vævninger, hvad mon det kunne være?

 Det viste sig at være et gammel vævemønster ved navn "cord", Winnie ville fortælle os om. Det er et mønster, som er bygget op af to toskaftpartier. På bagsiden af stoffet ligger nogle lange flotteringer, normalt over otte tråde, med lærredsvævning imellem. Flotteringerne trækker stoffet lidt sammen og giver nogle hvælvede forhøjninger i stoff et. Mønstret kan laves med disse forhøjninger enten i trendretning  eller i islætretning.

Det giver en fin virkning at væve med tykt ujævnt garn eller f.eks. popana. Man kan også fylde disse "hulrum" og derved få stoff et endnu fyldigere. Vi så eksempler på bl.a. grydelapper i denne vævning. Udover grydelapper foreslog Winnie også at bruge mønsteret til håndklæder og gulvtæpper (det sidste med papirgarn som islæt). Det er sjovt at se en væveform, som er ny for en, og man får straks en gevaldig lyst til at prøve det.

Winnie gav os også en lille appetitvækker med  hensyn til at bruge farveeff ekter. Ved at variere trend- og islætgarnets farver systematisk, kan man opnå mange forskellige mønstre kendt under navne som f.eks. "vandringsmanden" og "hundetand".

Når Winnie har været på besøg, får man stor lyst til at komme i gang med noget af det, hun fortæller om. Derfor er udtrykket inspirationskursus meget dækkende. Efter sådan en dag er hovedet træt og man er fuld af indtryk. Bagefter er det op til os selv at komme i gang.

Under besøget fortalte Winnie om sin kontakt med en vævegruppe på Djursland. Her kom hun regelmæssigt og "så til" de ting, de havde på vævene, hjalp, gav forslag osv. Kunne det ikke være noget for os? Et regelmæssigt input og et professionelt puf indimellem!!

Angående det lidt tørre afsnit om cord: Jeg har ledt lidt bl.a. i et håndarbejdsleksikon og fundet ud af, at mønstret nu om dage ofte kaldes for pique. Det navn er lettere at finde i vævebøgerne, hvis I er interesserede. Jeg forbandt det selv lidt med kurset med Lotte Dalgaard og ledte derfor i hendes bog. På side 51er det omtalt. Det var jo bl.a. det, vi arbejdede med på hendes kursus i efteråret. Flotteringerne på bagsiden var med crepegarnerne. Hermed en lille forbindelse mellem årets to kurser.
Tak til bestyrelsen for at arrangere to så gode kurser!
Bodil Bondgaard , ca.2008

Tur til Borås i Sverige  

    

Fredag, den 18.maj kørte 4 spændte piger og en blind passager mod Frederikshavn for derefter at tage færgen til Gøteborg. Vi var nu nær havnet i Oslo. Da vi havde tjekket ind, blev vi anvist en bane. Vi havde lidt problemer med at finde den rigtige, men alle blev glade, da vi så en svensk bil lige foran os. ?Så er det da den rigtige bane?, sagde Trine. Føreren af den svenske bil kom over til os og spurgte, hvor vi skulle hen, hvortil vi svarede, at vi skulle til Gøteborg. Så er det den forkerte bane. ?Jamen, du holder jo også her?. ?Ja, men jeg skal til Oslo?. Ups!

Endelig kom vi i den rigtige bane og fik en fin sejltur til Gøteborg. Vi var nu blevet lidt sultne, så da vi så en smuk sø, kørte vi fra motorvejen. Vore madpakker kom frem, og vi nød frokosten, nogle dejlige jordbær samt solen og den smukke sø. Se nu var vi jo kørt bort fra den lige vej, så det var tid til at finde Niels (vores blinde passager) frem. Elses gade og by blev kodet ind i Trines GPS (troede vi da), og så gik det igen. Godt nok i en lidt mærkelig retning. Bodil sad med kortet og kunne slet ikke få noget til at stemme. Hun protesterede lidt, men Trine kendte jo Niels og mente, han var pålidelig. Sådan gik det et godt stykke tid. Lige til Niels bekendtgjorde, at vi var ved bestemmelsesstedet. Ja, gadenavnet var det
rigtige. Bare i en forkert by.
Ja, så måtte vi have hjælp fra det svenske folk, have ringet til Else, at vi blev forsinket, og så gik det ellers derudad. Vi blev godt modtaget, og straks tog vi af sted for at købe ind. Og det gjorde vi. Altså bare ikke lige mig. Men der var så meget fint garn, at vi næsten ikke kunne blive færdige. Men vi skulle jo nå mange steder. Efter garnkøb tog vi afsked med Else og kørte mod Borås. Vi kørte lige op foran hotellet, hvor der lige blev en ledig plads. Men ak og ve. Da vi 8 min efter kom for at putte flere penge i parkometeret, sad der en lille seddel i vinduet. En P-bøde. Vi havde parkeret på en handicapplads. Det var nu lidt uretfærdigt, da mærket med handicap var helt slidt væk. P-vagten var hverken til at hugge eller stikke i, og politistationen var lukket, så vi bed i det sure æble og betalte. Trine tog billeder af pladsen og vil her efter hjemkomsten prøve at klage. Lad os se, om hun får noget ud af det. Hvis??? ja, hvad skal vi så bruge pengene til. Mere garn måske. Men vi fi k en hyggelig aften hos Else. Det var et plaster på såret. Lørdag så vi flere garnforretninger og derefter udstillingen, som jo var det vigtigste af det hele. Det var en særdeles flot udstilling. Mange af jer har nok allerede set Trines diasshow køre i vævestuen. Dagen sluttede med festmiddag, hvor vi alle hyggede os sammen. Det var en lækker middag, vi fi k. Der var underholdning, sang til lejligheden, ja, endda en særlig velkomst til ?vore danske venner?. Søndag så vi Elses vævestuer. Vi blev nærmest grønne af misundelse. Den første vævestue var stillet til rådighed af kommunen. Altså helt gratis og med varme, ja, hvad siger I? Varme! gratis varme. Der var mange skønne væve med mange smukke ting på vævene, 10 i alt. Den anden vævestue lå i Gøteborg. Der var 25 væve. Lige i et rum ved siden af var der måske 50 væve. Også her var der mange smukke ting. Jeg blev især helt vild med en rød dug. Det gjorde Bodil nu også. Den må vi have på en af vore væve.
Vi sluttede vores weekend med en let frokost i Botanisk Have i Gøteborg. Et smukt sted og et herligt vejr. Vi klarede resten af turen uden hjælp fra Niels.
Mange hilsner og en stor tak til Else.
Bodil, Kirsten A, Trine og Kirsten M.

  

Kursus i magiske garner   

    

Jeg kan ligeså godt indrømme det, der gik ikke lang tid før jeg var solgt til de der underlige garner. Et par timer sammen med Lotte Dalgaard, så havde jeg ingen indvendinger mod plastikgarn og andre magiske væsener.
Det var lidt ligesom at være med i et eventyr, vi skulle grueligt meget igennem før det endte godt. "Hvordan er det dette skel ser ud?", "Vi skal skifte søllerne på denne væv", "Vi mangler opbindingssnor her", "de er godt nok svære at se, de tynde tråde her, de har også en løbelængde på 30.000 m/kg", heldigvis kunne Lotte guide os gennem kurset på bedste vis, og da vi nåede lørdag sidst på eftermiddagen, kørte alle 6 væve, med hver sin fantastiske prøve, enkelte kursister havde endda nået at få vævet et par prøver. Allersidst i kurset smed i 2 prøver i 60 grader varmt vand, og vupti mens vi stod der skete forandringen, fra fladt almindeligt stof til bisser og bomber. Magi for øjnene af os.
Det er ikke helt gået op for mig hvilke muligheder der ligger gemt i disse garner, men jeg er bange for, at hvis jeg begynder at eksperimentere med dem, kan jeg ikke holde op igen.

 Jeg har prøvet at samle Lottes fif og fiduser, det er ikke sikkert at alt er med, og det er slet ikke sikkert, at det er forståeligt for andre end mig selv. Det meste står i hendes bog : Magiske Materialer i væven.

Aktive garner

• Aktive garner forandrer sig i en efterbehandling
• Overspundet crepegarn, garnet er først glat, da det er dampfikseret. Når garnet kommer i vand over 60 grader opløses dampfikseringen.
• TPM= turns per meter, f.eks. 500 tpm, jo højere tal, jo mere er garnet spundet
• Elastisk tråd, Elastan, Lycra
• bomuld med lycra, hør med lycra.
• Elastisk tråd svipper nemt tilbage
• Stor forskel på overspundet garn og elastisk garn.
• Valkevillig uld, er ikke elastisk efter behandling
• Jo løsere man væver med aktive stoffer, jo bedre trækker de sig sammen
• Lange floteringer giver en god effekt
• Man skal være opmærksom på at garnet er spundet samme vej, s eller z. Når man køber garn skal man lige tjekke, de fleste er z-spundet

Trend

• Crepe garn skal have modstand når man laver trend, for at det ikke skal krølle, derfor 2 gange rundt i øsken/krog i loftet
• Trækket op til krog i loft fra cones med crepegarn skal være lodret
• Cones skal stå med god afstand, så tråden ikke vikler sig ind i hinanden
• Lav altid enkelt tråds skel i den ene ende af trenden ved at kejse med fingerne
• (2 tråde )
• Ved fingerkejsning er pegefingeren imellem trådene hele tiden
• Ved crepe garn køres der stille og roligt, ellers knækker tråden, vær opmærksom på at tråden nemt krøller bag ved hånden.
• Smart måde at tælle tråde på : Hold med 2 fingre i de øverste tråde i skellet, slip på skift i hver side.
• Lav en lang skelsnor, der har hele vævens bredde

Bomning

• Brug bageste skel til at lægge i redekam med, og forreste skel (enkelt tråds skel) til at sølle efter
• Lad IKKE skelkæppene sidde på under bomning, brug dem kun til at lægge i redekam med.
• Pluk redekams skellet med rundstok eller anden glat stok
• Rundstokken ligger helt forrest i væven og kører med hen til redekammen, flyttes frem i væven igen osv. På denne måde bliver der ingen filter i redekammen.
• Hvis trådene klistrer, skilles de ad ved at man plukker i dem med fingrene.
• Brug helst pap eller fint pudsede pinde til at lægge i, ikke flossede pinde, da de nemt ødelægger det fine garn.
• Trenden køres ligeså stramt på som man spænder den ved vævning, ellers gnaver trådene sig ned i næste lag.
• Lad redekammen blive på til man er færdig med at sølle.
• Når der er bommet findes enkelt tråds skellet og skelkæppe lægges i.

Sølning

• Hvis man vil hæve skafterne for at få bedre udsyn på trådene, kan man trække pinden, der holder topskamlerne, ud. Hæve topskamlerne op og sætte pinden i igen, så topskamlerne hviler på pinden.
• Skel kæppene skal sidde stramt, med lille afstand indbyrdes.
• Lad redekammen blive på til man er færdig med at sølle
• Trendtrådene i redekammen ordnes let, et rit ad gangen, og bundtes med meget let knude
• Vigtigt med godt lys da trådene ofte er tynde, og gode briller.
• Hvis trenden er crepe eller elastisk garn, er det smart med et stykke dobbeltklæbende pap, der sættes fast på væven. Trådene klæbes derpå, så de ikke smutter tilbage gennem søllerne.

Vævning

• Hvis islæt er crepe garn, skal man passe på ikke at trække for meget garn ud af skytten, det snor sig helt vildt.

  

god fornøjelse
Kirsten B, 2007´

Tæppekursus  

    

Tæppekursus d. 3. - 4. november 2006 i Vævestuen Ulsted ved Vibeke Lassen

   

Det var et meget inspirerende kursus, og vi er nogle stykker der virkelig har fået lyst til at lave et par gulvtæpper/løbere. Vi hyggede os gevaldigt på kurset, vi drak kaffe og spiste kage i baner, skrev og lyttede, opsnappede noget hist og pist. Vi var dog ikke de eneste i vævestuen den dag, en lille bitte mus havde forvildet sig ind på toilettet, og det bevirkede for nogens vedkommende at wc?et ikke duede mere den dag. Lige før det vat slut lignede vævestuen en teenagers værelse, men i løbet af 10 minutter var alt ryddeligt igen.

  

Jeg nedskrev alle de guldkorn Vibeke kom med og håber det er forståeligt.

  

Væven

•  kan ikke blive for stor og tung
•  hængende slagbord slår hårdere sammen end stående
•  ekstra tungt slagbord fås med 5 kg jern ?bjælke? skruet på, bestil hos smed
•  solid væv med gode tandhjul og gode bomme
•  meget vigtigt med strækbom bagpå

Trenden

• fiskegarn er god til trend, da den er glat, evt. dobbelt fiskegarn 16/6, giver solidt tæppe.
• Hørtrend 8/4 og 8/5 kører med en tråd i trenden, f.eks. 3 tr/cm, 30/10 kam
• Hørtrend 8/2 kører med 2 tråde sammen, 3 dobbelttråde/cm, f.eks. 30/10 kam, ligger rigtig godt og tungt på gulvet.
• Uldgarn skal være glat og hårdspundet, f.eks. norsk spelsau 6/2 (Tingvad sælger spelsau )
• Uldtrend giver blødere tæpper end hørtrend.
• Når man er færdig med at lave trenden, bindes for hver meter, vigtigt at binde stramt, solide klude er gode at binde med.
• Brug altid begge hænder når der hækles af, ellers kan trenden tvinde.

Bomning

• Vibeke bruger altid bomstativ, trenden bliver mere ensartet. Ved trendbredde på 150 cm, deles den i 4 trende og i bomstativet hænges der 1 kg i hver trend
• Forlænger mellem trend og vægte med blødt hestetov, så trenden bliver næsten kørt helt på med bomstativet.
• max 7 meter trend på trendbommen
• Skel i begge ender når der laves trend 
• Ved bomning bindes en snor i det første skel + pinde til at begynde med. Skelpindene bruges til at lægge i redekam med. Efter ilægning udtages skelpindene og tråden sidder tilbage. Derefter laves der et grovskel foran redekammen med et kosteskaft, hver anden cm op og hver anden ned. Kosteskaftet trækkes tilbage i trenden og udreder dermed de værste knuder. Kosteskaftet kører med trenden frem til redekammen og trækkes atter tilbage i trenden.
• Når man er færdig med at bomme, sættes skelpinde i og de sidder der under hele vævningen.
• Bommer med pinde i starten, bruger derefter gråt afdækningspapir, der kan købes i byggemarkeder, (Jem &  Fix, Silvan m.m?.)

Frembinding

• Frembinding gerne direkte på frembindingskæppen på ?svensk?/?gammeldags? maner.
• Frembinding i små bundter, der svarer til 1 ? 1,5 cm i kammen.
• Ved "svensk" frembinding : brug ikke firkantet , men flad pind at knytte om, ellers ruller den.
• Når alle trendtrådene er bundet frem, strammes efter og der bindes en halvsløjfe ovenpå knuden

Islæt

• Vibeke bruger ikke jute, har fået at vide at det mørner af lys og luft
• hør-islæt 2 trådet lintow Matti
• hør-islæt hos Hørmann : Mattlin 5 tråde sammen
• Uld som islæt skal helst være hårdt spundet, I Sverige kan købes Ryagarn, som er godt til tæpper, hos Varp og Veft,  Borgs og Blomquist..
• Hvis der bruges Mattgarn, som er en blød uld, bruges 3 tråde sammen, gerne med en 16/2 hør. Stiver tæppet af og gør det mere levende.
• Som islæt kan bruges alt muligt : cykelslanger, sisal, mange tynde garnrester sammen, sniljor ligner - gimpegarn(dette er vist kun for de indviede), hamp - minder om hør, mere blød

Opbinding

• Til gulvtæpper er det bedst med nylon opbinding, for det giver sig ikke.

Vævning

• Trenden skal være hårdt spændt når man væver.
• Når man starter væves der først et par pinde i , så et stykke med klude for at få den fulde bredde, så der kan sættes spreder i med det samme.
• Tæpper slås altid sammen i lukket skel, d.v.s. at der ikke trædes på nogen trampe.
• Ved vævning: læg garn i væven, træk kanten ind, læg garn på skrå, slip trampen, læg garn i små buer, og slå til.
• Hvis man ikke har bestemt hvordan enderne skal være, er det en god ide med et stykke med fiskegarn (hvordan mon det smager), man kan altid trevle det op igen.
• Ekstra dunter i siden, 1 ? 2 tråde , rundt om hver eller hver anden gang man væver et islæt ind. Man kan bruge garn i andre farver for at give lidt liv. Dunterne omvindes 2 ? 3 trendtråde ved gulvløbere og 4 trendtråde ved store tæpper.
• Ved dobbeltbinding skal man altid bruge 2 skytter, også ved ensfarvet stykke, ellers binder trådene ikke i siderne.
• Kipper + dobbeltbindinger giver et kraftigere tæppe end lærred.
• Pænere kanter med vægt på de yderste kanttråde.

Nedklipning

• Klip ikke trenden ned samme dag som den er vævet færdig, har godt af at stå lidt og sætte sig (hvordan det så kan lade sig gøre)
• Ved nedklipning kan man lime trenden tværs over med en trælim, væve en pind ind, lime igen. Efter tørring klippes i den første limning igennem og pinden bindes fast på tøjbommen. Fordel : man beholder det samme træk og skal ikke binde frem igen.

Montering

• hvis der laves frynser, ser det smart ud med en pyntetakling på frynsen, gerne i en anden farve end trenden.

Problemer

• Hvis man ikke kan slå ordentlig sammen, kan det skyldes :
• at trenden ikke er stram nok, eller at partier er løsere
• ujævn frembinding
• kammen er for tæt, så skal der rittes løsere.
• at der er vævet stramt ind i siden, brug spreder.

 Et dejligt kursus, hvor vi blev væsentlig klogere på tæpper.

Kirsten Bengtson, 2006