Vedtægter

Vedtægter for
Østvendsyssels Vævekreds

1. Vævekredsens navn er ”Østvendsyssels Vævekreds”. Den er hjemmehørende i Aalborg kommune. Foreningen er medlem af oplysningsforbundet FORA og Samvirket i Aalborg Kommune.

2. Kredsens formål er: at inspirere og styrke interessen for arbejdet med uld, garn og væv.

3. Som medlem kan optages alle interesserede. For at kunne optages på venteliste til en vævestue under Østvendsyssels Vævekreds, skal man være medlem af denne.  Medlem¬merne hæfter ikke personligt for foreningens økonomi.

4. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, heraf mindst 1 fra hver vævestue plus 2 suppleanter en fra hver vævestue. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at henholdsvis 2 og 3 medlemmer er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv. De to suppleanter vælges for et år ad gangen. Uden for bestyrelsen vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Hvis et bestyrelsesmedlem går af i årets løb indtræder suppleanten og bestyrelsen konstituerer sig på ny.

5. Til varetagelse af forskellige arrangementer kan der dannes arbejdsgrupper, hvor en af deltagerne skal være medlem af bestyrelsen.

6. Der afholdes generalforsamling 1 gang om året i marts måned, hvor der aflægges beretning og regnskab, samt foretages valg af bestyrelse. Generalforsamlingen indkaldes med 4 ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes skriftligt til formanden senest 2 uger før generalforsamlingen. Generalforsamlingen afgør sager ved simpelt stemmeflertal. Hvis ét medlem ønsker det, skal afstemningen ske skriftligt.

7. Kontingentet fastsættes hver år på generalforsamlingen og betales inden 1. maj. Undladelse af betaling betragtes som udmeldelse.

8. Foreningen tegnes i økonomisk henseende af formand og kassereren.

9. Vedtægtsændringer kan kun ske på generalforsamlingen, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.

10. Vævekredsen kan kun ophæves på generalforsamlingen, såfremt 4/5 af de fremmødte stemmer for. Ved opløsning af foreningen tilfalder evt. formue/aktiver almennyttige formål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar