Winnie havde en del lange gamle svenske kludetæpper med. Det var nogle hun havde fundet i "loppe"-butikker rundt omkring. Ikke alle var i den bedste forfatning da de blev købt for ganske få penge.
De fleste havde mistet frynserne, det er det svageste sted på kludetæpper, siger Winnie, der fikser enderne med et kantebånd, der matcher farvene i tæppet.
Mange havde også knækkede trendtråde i kanten, det blev ordnet med symaskinen. Frem og tilbage nogle gange, til det virkede stabilt.
Winnie bruger ikke de flotteste af kludetæpperne på gulvet længere. De er avanceret til løbere på spisebordet. Den sortbrune og gule øverst på siden bruger Winnie på sit påskebord.
Angående farver på tæpperne, blev vi kloge på, at det er godt med stribe-effekt i trenden, også i gulvtæpper. Der skal selvfølgelig også være striber på tværs, ellers bliver det for kedeligt.
Desuden er det vigtig at klippe/rive/skære sine klude selv, at have klude i mange forskelige nuancer. Hvis man bruger de meget ensfarvede købte strimler, bliver det ikke et kludetæppe og ikke så levende.
Her ses tydeligt at hvert andet indslag er lyst og hvert andet blåt, desuden kan man se at trenden er rittet tættere et par steder, det giver også en god stribe effekt.
Vi have snestorm, næsten, men endte alligevel med at være 32 deltagere på en inspirerende lørdag i januar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar